Bliv souschef hos Ismageriet og led Danmarks bedste isbutik i et dynamisk team

dato

Er kundeservice det bedste du ved, og har du flair for at holde overblikket og fordele arbejdsopgaver? Kan du motivere medarbejdere og er fysisk stærk? Så kan det være, at det netop er dig, vi står og mangler som souschef i Danmarks bedste isbutik - Ismageriet.

Hvem er vi?

I 2005, åbnede Kim sin lille isbutik på Kongelundsvej, hvor han selv producerede den friske is i baglokalet og solgte den til kunderne i butikken. Siden da er Ismageriet vokset, og vi er i dag landskendt for den originale og velsmagende is, den hyggelige retrostil, og ikke mindst vores smilende og dygtige medarbejdere.

Hver butik i Ismageriet er ledelsesmæssigt bygget op med 2 souschefer og en butikschef, samt en køkkenchef som løfter i fællesskab med fokus på trivsel og teamwork. Vi er 20 fastansatte, og hver butik har foruden op til 90 unge mennesker tilknyttet i højsæsonen. Vi investerer løbende i lederudvikling- og træning, og arbejder hver dag på at realisere vores vision ved bl.a. at være en attraktiv arbejdsplads med plads til alle. Vi tror på en stærk samarbejdskultur, hvor der er fokus på såvel udvikling af forretningen som dem, der arbejder hos os. Vi tror på langvarige relationer, hvor vi både udvikler os sammen og hver for sig, og den energi kan mærkes bag disken – dét er vores succes, og dét vi er kendt for.

Vi søger en sprudlende udadvendt personlighed med fart over feltet, som kan sørge for at køen holdes nede, samtidig med at humøret holdes højt. Som souschef fungerer du som butikschefens højre hånd og tætteste sparringspartner. Det er vigtigt, at du tør træffe beslutninger på egen hånd og stå ved dem. Derudover skal du kunne holde hovedet koldt, og handle, når der opstår uforudsete situationer på en i forvejen travl dag. Du kommer til at indgå i den daglige drift, hvor du skal holde overblik og støtte den åbne-/lukkeansvarlige på gulvet, imens du selv ekspederer gæster og sørger for den gode stemning bag disken.

Ismageriet kan tilbyde dig:

  • 25-35 timer pr. uge (25 vinter og 35 sommer), en god lønpakke med bl.a. pension og sundhedsforsikring
  • En stilling med faste rammer, tydeligt ansvar, hvor du vil blive udfordret og udvikle dig
  • At blive en del af et mangfoldigt team som løfter i flok, gør en forskel og har det sjovt sammen
  • At stå i spidsen for en butik hvor kvalitet og service er topprioritet
  • En personlig og professionel udvikling som leder
  • En stilling, hvor du med den rette indstilling og indsats kan avancere til souschef og på længere sigt gøre karriere som butikschef.

 Dine primære ansvarsområder bliver:

  • At give vores gæster en sublim serviceoplevelse i butikken og være rollemodel for alle vores medarbejdere
  • At være butikschefens højrehånd og tage over ved dennes fravær.
  • At hjælpe med at oplære, træne og udvikle vores medarbejdere og skiftledere.
  • Lettere administrativt arbejde i form af håndtering af bestillinger, indkøb, modtage og dække sygemeldinger, besvarelse af kundehenvendelser, regulering af vagtplan mm.

 Den rette kandidat til jobbet:

  • Har en god portion erfaring som leder/supervisor/skiftmanager fra en lignende stilling på en travl café/restaurant
  • Elsker at køre ryk og give sublim gæsteservice i butikken, og værdsætter at gæsteservice udgør en stor del af dit arbejde.
  • Trives godt med stort ansvar samt har modet til at handle på evt. observationer igennem feedback til andre
  • Er fleksibel og træder til når det er nødvendigt. Du skal kunne se fordelene i at arbejde på skæve tidspunkter dag som aften, weekender og helligdage, da vi har åbent hele året og har travlt, når andre holder fri.
  • Er klar på at arbejde på forårets helligdage samt hen over sommeren med max 14 dages sommerferie (i perioden fra juni-august).

Lyder det som noget for dig, og stemmer det overens med dine kvalifikationer, så send os din ansøgning med CV, billede og referencer til daniel@ismageriet.dk  Fortæl os hvem du er, og hvorfor du søger jobbet.

Skriv gerne ”Souschef”, i emnefeltet.

Vi inviterer løbende til samtaler, og ønsker tiltrædelse snarest muligt, så vi er klar til højsæson 2025. Har du yderligere spørgsmål omkring stillingen, kan butikschef Daniel, kontaktes på mail; daniel@ismageriet.dk

Læs mere om os Ismageriet og vores produkter på: www.ismageriet.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ismageriet ApS (Søborg), Søborg Hovedgade, 2870 Dyssegård

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143278

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet