BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
... "Der var jeg glad for at være".
Idrætscertificeret daginstitution søger tilkaldevikarer
Vi er på udkig efter nogle aktive, engagerede og fleksible tilkaldevikarer til vores hus med børn i alderen 0-6 år. Hos os tilbyder vi ikke bare en arbejdsplads - vi tilbyder et fællesskab for både børn og medarbejdere, hvor vi tror på pædagogisk udvikling, aktiv deltagelse og sjov i hverdagen.
Vi tilbyder dig:
- Et hus med et højt pædagogisk og fagligt miljø, hvor 65% af medarbejderne er pædagoger.
- Et hus med gang i mange aktiviteter hver dag.
- Et hus med et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer at:
- Du er ansvarlig, initiativrig, udadvendt og har overblik.
- Du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.
- Du forstår, at omsorg og tryghed er kerneelementer i arbejdet med børn.
- Du kan arbejde hen over sommeren, hvor det faste personale holder ferie.
- Du kan finde ud af at lege – med børn i 0-6-årsalderen.
- Du forstår, at praktisk arbejde er en stor del af hverdagen i en daginstitution.
Du må rigtig gerne have en fritidsinteresse, som vi og børnene kan få glæde af i hverdagen.
Det vil være rigtig dejligt, hvis du har noget erfaring med børn. Fx har passet, undervist, været spejderleder eller lignende.
Du kommer til at arbejde i en stor hvid palævilla fra 1897 med en pragtfuld have og den mest fantastiske hængebøg. 95 vuggestue- og børnehavebørn boltrer sig på de mange kvadratmeter sammen med 22 medarbejdere; mænd og kvinder med en god aldersspredning.
Uddrag af vores vision:
Villa Maj er stedet, hvor der er masser af hjerterum. Hvor medarbejderne føler en faglig og personlig stolthed. Hvor forældrene føler tryghed og glæde ved, at deres barn tilbringer sin dagligdag. Og hvor hvert barn føler sig enestående, selv om han eller hun er én blandt mange. Og når børnene senere i livet kører forbi Villa Maj, siger de: ”Dér var jeg glad for at være! ”
Hvis du har lyst til at blive en del af vores engagerede personalegruppe, så send en ansøgning via den digitale formular. Vi svarer ansøgninger på mail.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: villamaj.aula.dk
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ser frem til snart at få nogle dygtige tilkaldevikarer.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattester.
Villa Maj v/ Leder Lisa Molander
Vangedevej 168
2870 Dyssegård
Tlf. 39 98 49 42
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027768