Studentermedhjælp til Rigsarkivets dokumentationsarbejde i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv i et job med at dokumentere og fremfinde historiske arkivalier? Er du omhyggelig og præcis? Og kan du samtidig arbejde hurtigt? Så har du her chancen for at være med til at sætte vores fælles samfundsdokumentation i spil, så det skaber værdi for vores brugere.



Hvem er vi, og hvad vil vi

Du bliver en del af enheden Indtægtsgivende Aktiviteter, hvor vi løser opgaver mod betaling inden for dokumentation, registrering og ordning, arkivundersøgelser, digitalisering samt arkivfaglig konsulentvirksomhed for private og offentlige myndigheder.

På landsplan er vi 38 engagerede og kompetente medarbejdere i Indtægtsgivende Aktiviteter. Vores arbejde foregår i høj grad i teams og er præget af stor ansvarlighed og gåpåmod.

Rigsarkivet er overordnet Danmarks fælles hukommelse. Her indsamler, bevarer og formidler vi næsten 1000 års samfundsdokumentation både i digital og analog form. Vi er en ambitiøs organisation, der satser på udvikling og digitalisering af vores arbejdsmåder og ydelser. I tæt dialog og samarbejde med vores brugere, arbejder vi i Rigsarkivet på, at vi i endnu højere grad bliver en del af den fællesoffentlige digitale infrastruktur, så vores store datamængder skaber endnu mere værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Vi kan tilbyde dig

Dine arbejdsopgaver vil først og fremmest være enhedens område for dokumentation og informationssøgning. Det kræver en høj grad af ordenssans og en forståelse for vigtigheden af, at arbejdet udføres minutiøst og effektivt. Det er samtidig af væsentlig betydning, at du har forståelse for, at vi arbejder på kommercielle vilkår, og derfor vægter produktivitet særdeles højt men aldrig på bekostning af kvalitet.

Vi prioriterer gode muligheder for personlig og faglig udvikling, ligesom vi lægger vægt på et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor opgaverne løses i samarbejde med kollegerne. Du får fleksible arbejdstider, hvor du i høj grad selv er med til at præge din dagligdag, så jobbet kan passes ind i forhold til studiet, som selvfølgelig har første prioritet.

Vi forventer, at du

  • Har kendskab til og/eller lyst til at sætte dig ind i Rigsarkivets samling og arkivdatabasen Daisy
  • Formår og ønsker at arbejde digitalt
  • Er selvstændig, omhyggelig og god til at tilrettelægge dit arbejde
  • Er omgængelig samt evner godt og tæt samarbejde
  • Har forståelse for produktionskrav og deadlines
  • Kan håndtere et arbejdstempo, hvor der kan være meget travlt
  • Har en god fysik, der kan holde til håndtering af arkivalier og gang i vores magasiner

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat efter principperne i Ny Løn. Den ugentlige arbejdstid er på 15 timer. Der er mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt inden for almindelig kontortid.

Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 34, centralt i København.

Vi indhenter straffeattest.

Ansættelsen er fra 1. juli 2023 eller snarest derefter.

Ansøgning

Skriv en kortfattet motiveret ansøgning med CV bilagt dokumentation for, at du er indskrevet og læser ved en højere læreanstalt, seneste karakterudskrift samt evt. øvrige relevante bilag. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ’Søg stillingen’ nederst på siden.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 30. maj 2023.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos teamleder Line S. Kappel på tlf. 41 71 73 28 eller enhedschef Jesper Steffensen på tlf.nr. 41 71 74 57.

Du kan læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge), Kalvebod Brygge 32 , 1560 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168952&DepartmentId=7581&MediaId=2693&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833876

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet