Pædagog til Børnehuset Grønttorvet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal dit arbejdsliv indeholde skønne børn, faglig udvikling og sjove, engagerede kollegaer? Så har vi jobbet til dig!

Børnehuset Grønttorvet søger nemlig en livsglad og nærværende pædagog til vores børnehave. Stillingen er som udgangspunkt med en arbejdstid på 37 timer om ugen, men vi er åbne for forhandling, hvis du er det helt rigtige match til os. Vi håber, at du kan starte den 1. oktober.

Som ansøger har du lyst, power, idéer og kompetencer til hver dag at skabe den bedst tænkelige pædagogiske praksis for vores børn i samarbejde med dine nye kollegaer.

Om os
I Børnehuset Grønttorvet er vi optaget af at udvikle den pædagogiske praksis båret af høj faglighed med fokus på børnenes trivsel, udbytterige læringsmiljøer gennem de daglige rutiner og i planlægningen af aktiviteter. Børnesynet forankres bl.a. i den pædagogiske tilgang fra ICDP og Low Arousal. I år ses dette ved, at alle pædagogiske medarbejdere deltager i et undervisningsforløb i Low Arousal. Derudover så bliver alle pædagoger i institutionen certificeret i KIDS i løbet af efteråret 2023.

Vores fælles fokus er at skabe tryghed og omsorg – vi tror nemlig på, at det trygge barn lærer bedst, og derfor kommer trygheden først hos os.

Vi er allerede en flok legeglade og ambitiøse pædagogiske medarbejdere i børnehaven, men der er også plads til dig! Vi leder efter en kollega, der ligesom os nyder at være i børnehøjde, danse grimt og synge højt, men samtidigt prioriterer tid til nærvær og ro i mindre grupper, så det enkelte barn har et trygt og tillidsfuldt rum til at udfordre egen kunnen.

Vores ønsker til dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring fra dagtilbudsområdet gerne med de 3-6 årige. Det vigtigste er dog din motivation og lyst til at arbejde med børnehavebørn samt til at skabe meningsfulde læringsmiljøer med udgangspunkt i børnegruppens nærmeste zoner for udvikling.

Som pædagog hos os er det vigtigt, at du har gode relationskompetencer, er omsorgsfuld og ser barnets tryghed som det allervigtigste. Derudover skal du have et stort fokus på det gode forældresamarbejde og se forældrene som vigtige medspillere i børnenes trivsel.

Om Børnehuset Grønttorvet
Børnehuset Grønttorvet er en integreret institution, som åbnede i april 2021. Vi bor på det gamle grønttorv i Valby tæt ved Vigerslev Allé Station. Lige nu har vi otte børnegrupper, fem vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, men på sigt skal vi være 10 grupper og i alt 170 børn.

Vores hus er helt nybygget, har gode lyse rum, en fantastisk sanse- og motoriksal, tagterrasse, og vores store legeplads ligger afskærmet i midten af den omkringliggende boligkarré. Her har vi både klatretårne, boldbane, trampoliner, balancestubbe, hængekøjer og meget mere.

Du er meget velkommen til at komme på rundvisning og hilse på nogle af vores skønne børn og dine kommende kolleger.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi ser frem til at modtage netop din ansøgning

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, eller har du lyst til at få en rundvisning hos os, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Annika Bæk Vind på 2157 3793.

Søg via linket senest mandag den 28. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193937&DepartmentId=22919&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890402

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet