BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Munkegårdsskolen søger en GFO- og klubleder der elsker børn!
Brænder du for fritidspædagogikken og koblingen til den samlede skoledag og vil du være en del af et ledelsesteam, der vægter samarbejde, faglighed og godt humør – så læs videre!
Vi søger en GFO- og klubleder, der er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, har et solidt fagligt pædagogisk fundament, og som ser ledelse som en spændende holdsport.
Du vil blive en del af et stærkt ledelsesteam, der med dig vil bestå af en skoleleder, en viceskoleleder, en afdelingsleder og en administrativ leder. Samtidig bliver du en aktiv del af et ledelsesteam, hvor man aldrig er alene om opgaven, og hvor de bedste løsninger findes tæt på praksis.
Vi arbejder på tværs mellem skole- og fritidsdel, og ser skolens samlede drift og udvikling som en fælles opgave, og vi er meget åbne for at medtænke dine kompetencer i opgavefordelingen i ledelsesteamet. Vi er ambitiøse i forhold til børnenes trivsel og læring og vi mangler dine fritidspædagogiske ideer og refleksioner i vores team!
Dine ansvarsområder og opgaver
Vi søger en GFO- og klubleder, der brænder for udviklingen af fritidspædagogikken og som kan se sig selv i både lokale og kommunale udviklingsopgaver. I de kommende skoleår har vi bl.a. fokus på klasseledelse og skolepædagogrollen.
Du kan gå foran og sætte retning, da du får ansvaret for udviklingen og den daglige drift af skolens GFO, og derudover får ansvar for den daglige ledelse af fritidsklubben, i samarbejde med en klubleder fra naboskolen (Dyssegårdsskolen).
Vi er et match, hvis du:
- Kan lide at arbejde tæt sammen med personalet og børnene
- Tror på at synlig nærværende ledelse gør en forskel
- Har en åben og anerkendende tilgang til medarbejdere, elever og forældre, og tror på, at inddragelse og medansvar giver de bedste resultater
- Er empatisk, relationel stærk og ser forskellighed og mangfoldighed hos børn og voksne som en styrke
- Har mod på at afprøve nye pædagogiske og faglige tiltag med respekt for den eksisterende praksis
- Ser systematik og dokumentation som en naturlig del af dit pædagogiske arbejde
- Kan bevare overblikket i ”modvind”
- Får energi af mange forskellige ledelsesopgaver og ser det gode arbejdsmiljø og ledelsen af personalet, som en væsentlig del af kerneopgaven
- Har lyst til at samarbejde med en dygtig ledelsesmakker i klubben
- Sætter pris på et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt sammen og hygger os i hinandens selskab
Lidt ekstra info……..
Munkegårdsskolens GFO er beliggende i egne bygninger på skolens matrikel og er DGI-certrificeret. Fritidsklubbens lokaler (Vognfjederen/Olympia) er beliggende på to eksterne matrikler.
Klubben er et fritidstilbud til børn på både Dyssegårdsskolen og Munkegårdsskolen og der er et super samarbejde mellem skolerne, og dermed et solidt fundament at arbejde videre med.
Se mere på: https://fcvognfjederen.aula.dk/
Du er meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en uformel snak inden du sender din ansøgning.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter forhandling med relevant forhandlingsberettiget organisation. I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børn og ungeområdet indhentes straffeattest.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 2. juni 2024
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.
1. samtalerunde afvikles i uge 24.
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere,
Så kontakt viceskoleleder Camilla Kjøller på tlf.: 21 22 45 77 eller skoleleder Annemarie Andersen på tlf.: 20 49 60 72
Du kan læse mere om Munkegårdsskolen på https://munkegaardsskolen.aula.dk og om skolevæsenet i Gentofte kommune på www.gentofte.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042308