BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye internationaliseringsrådgiver, der skal fremme internationalisering blandt små- og mellemstore virksomheder med base i Erhvervshus Nordjylland- Genopslag Med jobbet vil du få en spændende mulighed for at videreudvikle samarbejdsindsatsen til gavn for virksomheder i regionen. Stillingen giver dig samtidig god mulighed for at anvende dit netværk og ekspertise inden for eksport og internationalisering.
Om jobbet
The Trade Council i Udenrigsministeriet har et strategisk samarbejde med de tværkommunale erhvervshuse med det formål at fremme virksomheders internationalisering. Samarbejdet indebærer blandt andet, at The Trade Council har en internationaliseringsrådgiver indstationeret i Erhvervshus Nordjylland.
Som internationaliseringsrådgiver skal du, i tæt samarbejde med erhvervshusenes øvrige medarbejdere, vejlede virksomheder om eksport og internationalisering og om mulighederne for at nå de globale markeder gennem The Trade Councils produkter, ydelser og tilskudsprogrammer. Din opgave bliver at etablere kontakt mellem virksomhederne og Udenrigsministeriets repræsentationer rundt om i verden, som har relevant ekspertise eller markedsviden.
Dine arbejdsopgaver:
- Fungere som indgang til The Trade Council og dets rådgivere verden rundt samt sikre tæt løbende samarbejde med Erhvervshus Nordjylland og de øvrige erhvervshuse efter behov
- Skabe kontakt til, besøge, samt rådgive virksomheder og partnere i regionen
- Udbrede virksomhedernes kendskab til The Trade Council’s ydelser samt internationaliseringsrådgivning til virksomhederne i synergi med erhvervshusenes ydelser og målsætning
- Videreformidle kundeemner til Udenrigsministeriets repræsentationer samt Erhvervshus Nordjylland og de øvrige erhvervshuse efter behov
- Bidrage til at skabe sammenhæng i de eksportfremmende ydelser mellem The Trade Council og erhvervshusene samt være en del af fællesskabet hos Erhvervshus Nordjylland
- Sikre egne og relevante Trade Council kollegers bidrag og deltagelse i relevante fælles internationaliseringsforløb og aktiviteter i Erhvervshus Nordjylland og de øvrige erhvervshuse efter behov, f.eks. eksportfremmeprojekter, gå-hjem-møder og konferencer
- Kontinuerligt følge erhvervsudviklingen i regionerne og sikre relevant pressedækning i regionale medier
Kvalifikationer
Faglige og personlige kompetencer:
- Relevant videregående uddannelse
- Solid teknisk forståelse samt en del års praktisk salgs- og eksporterfaring
- God indsigt i de muligheder og problemstillinger som små og mellemstore virksomheder står over for ved international ekspansion herunder sourcing af danske og internationale underleverandører
- Kendskab til erhvervslivet i Nordjylland
- Engageret og udadvendt med gode kommunikative evner på både dansk og engelsk
- Resultatorienteret og analytisk med en solid evne til at identificere nye muligheder og omsætte dem til konkret rådgivning
- Evne til at skabe og fastholde tætte relationer samt netværk
- Evne til at arbejde effektivt og målrettet både på egen hånd og i teams
- God til at planlægge og prioritere ressourcer med henblik på opfyldelse af resultatmål knyttet til stillingen
- Kendskab til The Trade Council’s og/eller erhvervshusenes ydelser og tilskudsprogrammer vil være en fordel
Du vil blive ansat af Udenrigsministeriet.
Arbejdsstedet er Erhvervshus Nordjyllands hovedkontor i Aalborg, men der vil også være tale om enkelte arbejdsdage i Erhvervshus Nordjyllands fillial i Nykøbing Mors.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den pågældende faglige organisation. Stillingen er klassificeret som specialkonsulent (svarende til en basisløn på 520.953 kr. ekskl. pension og 610.036 kr. inkl. pension i april 2023-niveau). Derudover vil der være mulighed for tildeling af et mindre kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetencer.
I henhold til gældende overenskomst er konsulenter ansat med en gennemsnitslig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Konsulenter har midlertidig pligt til at arbejde mere end 37 timer om ugen, hvis arbejdet kræver det. De ekstra timer anses honoreret via ansættelsesformen, og der kan derfor ikke forventes yderligere honorering af disse timer.
Du ansættes som specialist uden forflyttelsespligt.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du bliver sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Stillingen er tidsbegrænset i to år fra ansættelsesdatoen med mulighed for forlængelse.
Tiltrædelse
Snarest muligt efter sikkerhedsgodkendelse.
Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er onsdag den 30. august 2023. Samtaler forventes afholdt løbende, og vil i udgangspunktet finde sted i Aalborg (alternativt virtuelt). Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Du kan læse mere om The Trade Council på The Trade Council. Har du brug for yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Carsten Rosendahl i The Trade Council, tlf. +34 647 611 786, mail carros@um.dk. Hvis du vil høre mere om ansættelsesvilkårene kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink Madsen i Udenrigsministeriet: tlf. 33920288 mail: metmad@um.dk. Få yderligere information om Erhvervshus Nordjylland på www.ehnj.dk
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.
Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1402 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171486&DepartmentId=6061&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892227