BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har en usædvanlig pædagogstilling hvor du får mulighed for pædagogisk udvikling, spændende arrangementer – selvfølgelig sammen med vores dejlige unge mennesker.
Vi tror, vi har et tilbud, du ikke kan sige nej til og derfor håber vi du vil læse videre!
Vi søger en engageret pædagog til vores Fritidscenter Vognfjederen og da vi vægter samarbejdet på tværs mellem skole og fritid, er der også 10 timer sammen med børnene på Munkegårdsskolen.
Vi vil gerne have dig mange timer så derfor er stillingen på 37 timer om ugen med start 1.10.2023 eller snarest derefter. Vi tænker at du vil blive tilknyttet den matrikel der hedder Olympia i fritidsklubtiden og med en ugentlig aftenvagt i Juniorklubben på Vognfjederen.
Vores fritidscenter er beliggende på to matrikler - Vognfjederen og Olympia - og vi har både fritidsklub og juniorklub. Fritidsklubben er for eleverne i 4-9. klasse og vores Juniorklub er målrettet elever i 6.-9. klasse.
Vi har en fed fritidsklub hvor vi ud over mange tilbud i hverdagene også afholder sommerfester, fodboldbrunch, deltager i Vilde Vulkaner og Ålborg musikfestival, tager på ridelejr, er afsted nogle dage til Lalandia, har Fifa-aftener, Magic-card arrangementer og meget mere.
Vi elsker at være sammen med børnene i klubben og det afspejler sig i den måde vi arbejder pædagogisk med alle vores børn og unge. Vi tror på at et pædagogisk inkluderende fritidstilbud kan skabe relationer og fællesskaber på tværs af køn og alder og så synes vi også, at det er vigtigt at udfordre eleverne på både interesser og relationer.
Det er vigtigt, at du brænder for at arbejde med vores børn og unge, både på fritidsområdet og på skolen. Som pædagog i skolen får du mulighed for at bringe dit kendskab til elevgruppen i spil kombineret med dine pædagogiske kompetencer. Vi ser samarbejdet mellem lærere og pædagoger som ligeværdigt og vi ved at et velfungerende samarbejde har en positiv effekt på elevernes trivsel og livsglæde. Dit samarbejde i skolen vil primært være med pædagoger/lærere på 4.-9. årgang på Munkegårdsskolen.
Vi forventer:
- At du er uddannet pædagog.
- At du kan danne relationer til vores medlemmer.
- At du har erfaring samt kompetencer med tværprofessionelt samarbejde.
- At du er god til at se børnenes potentialer og vil være med til at understøtte disse.
- At du kan navigere i at understøtte en samlet skoledag, som rummer både skole og fritid.
- At du har et positivt menneskesyn.
Vi kan tilbyde:
- En mangfoldig børnegruppe med ressourcer og stor lyst til fællesskab, leg og læring.
- Mulighed for at være med til at udvikle fritidscenteret og skolen inden for medlemsinddragelse, bevægelse, Synlig Læring, fællesskaber og meget mere.
- En bredt sammensat personalegruppe, der glæder sig til at få en ny kollega at sparre med.
- Et velfungerende tværfagligt samarbejde.
- Et kontinuerligt fokus på at udvikle arbejdskulturen til gavn for de unge i klubben.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos GFO- og klubleder Gitte Olsen på telefon 20 20 88 33 eller GFO- og klubleder Mikkel T. Kruse telefon 23635927. Du er også velkommen til at komme forbi til et uforpligtende møde.
Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.
Der afholdes løbende samtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/162471&linkref=134612&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906446